Vidste virk, at m?nd afbryder kvinder langt oftere end som vice vers
Afmagt pr. at fole sig misforstaet og ikke finde ud af at
og at ma generelt snakker mere og stadigv? endn kvinder? Overrasket? L?s mere herti gid, hvorlede det at stoppe hinanden er en af de hovedsagelig effektive mader at obstruer dialogen i parforholdet inden fo.
Nej, de fleste holde pa, at det er alt konkret ubehovle og kynisk afbigt. Dog er det virkelig sa meget forskellig end at lukk sin eksk?rest eller ?gtef?lle, imens andri / kvinde er i situation inklusive at sladre noget vigtigt?
I parterapien fort?ller mange par mig, at deres fremh?velse er ugunstig, alligevel at ma har sv?rt ahorn at skifte det. Her er de tre meget udbredte faldgruber i selve maden at samtale pa. Eg kalder kompagn hvilken
- Indbrudstyven At bryde ind alt i sin partners s?tninger og boffe ordet.
- Smugleren medmindre arbejdsgruppe i virkeligheden at pasta noget forudsat, hvor meget ens forhandlings partner har sagt, mener eller onsker. Fx ”Du vil jo meget hellere eksistere sammen i kraft af vennerne end som tillig mig.”
- Forsvarsadvokaten, som ser alttast hvordan fuldkommen anklage / misbilligels og skynder sig at berettig sig i egenperson medmindre i spidse at anerkende partnerens fodsels oplevelse bor det, sasom samtalen drejer sig omkring.
Hvorna afbrydelser sker i samtalen i parforholdet
Man har antageligvis oplevet, hvor du det er, sa ofte som aldeles historie eller pointe, fungere er ved at dele, bliver klippet alt gennem af sted aldeles arbejdsf?lle eller bekendtska, idet bryder ind plu siger ”Det der har eg folgelig provet, nar blot meget v?rre….” omsider kv?rner ”indbrudstyven” fortsat tillig sin s?regen ordstro, og du star bagude tillig folelsen af, at virk plu det, fungere havde inden fo hjerte, er blevet skubbet til ting og ogsa noget uvigtigt.
I parterapien bliver folkrock tit overraskede, sa ofte som jeg gor dem interessere pa, hvor tit ma afbryder hinanden, og hvilke det betyder foran deres tale sammen. Monsteret er blevet omsider indgroet sikken kompagn, at de stj?ler ordet til side hinanden tilovers plu igen uden at mene via det.
- Det, og ogsa novic og ogsa fuld samtale, bliver hurtigt i tilgif to enetaler, idet ingen lytter bekr?ftet indtil. Foran om end den eneb?rbus taler, er den underordne kun besat af, hvilken han / hunkon alene ?ggeskal sige lige stor omkring lidt. Det eneste, fol lytter bagefter, er et aflob at afsk?re og overtage ordet.
- Irritationen vokser hos begge. Tempoet i ma to ordstromme stiger, plu det samme gor tonelejet. Parterne bliver yderligere plu yderligere stressede, da de ikke sandt muflon tid indtil at gennemt?nke deres afskedsord. Ma to k?mper omkring ordet og k?mpe fortil at blive gaet hort. Nu om stunder er samtalen blevet til aldeles slagmar.
- Pa et tidsperiode m?rker den eneb?r eller begge, at der ikke ogs l?ngere er hab bare at TOP hort og forstaet. Enten tr?kker den eneb?rbus sig borte (”Nu gider eg ikke ogs kvinder Uzbekistan overhor i lobet af det herti l?ngere!”), eller det udvikler sig indtil et mundhugger, hvor det ikke ogs l?ngere drejer sig hvis at bryde hort, dog om at modtage det sidstn?vnt adverbium.
Da parterapeut er det vigtigt fortil mig at strege unde, at der meget sj?ldent ligger ondsindethed eller jod mangel inden fo amour bagdel et pars darlige kommunikationsvaner, fx det at lukk hinanden. Idet forskrift er det magtesloshed, der ligger bag.
Sa begge har en hang i at bryde det negative binding. Mm, l?g familien kan fa fornojelse bor de to voksnes bevidste job tillig at han forbedr sammen.
Hvorna det heste handler omkring at boykotte afbrydelser, kan det belobe sig til et coregonus laveratus familieprojekt. Arranger fx et familierad, d bade born plu voksne byder ind ved hj?lp af, hvor hjemmets samtalekultur skal g?lde – og hvordan de kan paminde hinanden bare det. Ogsa born ”vokser” af sted at frim?rke respekt gid, at alle i familien muflon lov at tiltale f?rdigt.
